Nat efter nat
Gyldendal, 1994.
Omslag: Lotte Bruun Rasmussen.
Nat efter nat
Nat efter nat er min første digtsamling. Den udkom den 11. november 1994 – 76 år efter afslutningen af 1. verdenskrig. Den er stykket sammen af en spraglet vifte af tekster – med netop dét som en af pointerne. ”Jeg vil røste verden/ i dens grundvæld,” lød to poetiklignende linjer i et udkast til et af digtene.
Nat efter nat er komponeret i syv suite-agtige kapitler. I syv nætter. Tænkt – i al beskedenhed forstås – som et supplement til skabelsens syv dage i Bibelen (hvor nætterne jo ikke rigtigt nævnes).
Nat efter nats indholdsmæssige og ikke mindst den stilistiske variationsbredde – (fra haiku og billeddigt til libretto) tænkte jeg som en slags parallel til stilvariationen på Rolling Stones-plader som Sticky Fingers eller Goats Head Soup og som en palet, hvorfra et kommende forfatterskab kunne males.
A WHITER SHADE OF PALE
Venter. Ord for
ord.
Altid kun ord! Så pludselig deres hastige skridt
Op ad trappen, trin, springer over
trin for
trin, velklædt – den rystede biskop
og hans kone,
ord for min far og mor.
Så på afsatsen. Videre.
Videre! Jeg ringede til dig og mente det. ”Fader, du
som altid
var i Himlen og bestred den, kom og se mig nu!”
alt er planlagt. Alt er nedskrevet
til den mindste detalje,
dekorationer, hvad organisten skal spille, og så videre. Videre!
Ansigtet. Muskler spændes. Nøglen
dér i døren,
tommelfingeren der trækker hanen tilbage.
Sådan. Nu står vi her, som en handling, øje til øje,
tand for tand.
Alt er fryd. Jeg skyder mig med sindsro ud af mit gale blod og véd:
Du vil holde den smukkeste tale.
(Nat efter nat, s. 40)
AUGUST
Det er en underlig august,
sjælelig, næsten;
isen er det eneste
der bærer
Du skruer op for fuglene.
(Nat efter nat, s.25)
Thomas Bredsdorff, Politiken:
“Her er en debut der rager op over skolebænken. Smasklitterær, bevares, men med energi og talent til at omsætte påvirkningerne. Og ikke et ord for lang.”
Anne Marie Dinesen, Standart:
“En imponerende lyrik-debut, der skiftende og sammensat danner en helhed”
Lars Bukdahl, Kristeligt Dagblad:
“Det er sjældent ung dansk litteratur gider gå til sådanne yderligheder. Og sikkert med god grund. Men det er fint at se, at det lader sig gøre.”