Den skabende sfære, essay, 2006
213 sider, Forlaget Spring
Omslagsbillede: Lars Vegas
Den skabende sfære sætter fokus på det intense drama, der udspiller sig mellem tekster, mellem forgænger og efterfølger, mellem forfatter og kritiker, mellem fortid, samtid og eftertid.
Den skabende sfære tegner skitsen til et bud på en samlet teori om stærk litteratur og indflydelsesteori, som den ytrer sig i praksis. Konfrontationerne når hovedgenrerne rundt: Roman, digt, drama – og kritik.
Den skabende sfære afdækker Jan Kjærstads kamp med James Joyce i romanen Homo Falsus og introducerer samtidig Harold Blooms teori om angsten for indflydelse. En teori som foreslås suppleret og revideret via en omfattende nylæsning af Digteren og Daarskaben, Sophus Claussens polemiske og vidtspændende digt om at træde ind i kanon ”tre Hundred Aar efter Shakespeares Død” – og om Claussens livtag med Georg Brandes.
Lars Bukdahl, Weekendavisen:
“Det fine ved at læse Thielke er, at han ligesom Bloom er en kritisk slagsbror, der med brask og bram går i felten for sine læsninger (…) men samtidig er han også en distræt og højt kvalificeret nørd, der i tide og utide falder fodnoterende i staver over kuriøse links og detaljer. Begge dele, slagsbror og nørd, er akademiske DK-litterater alt for lidt nu om stunder; det ville til gengæld også kun være så meget mundsvejr, hvis ikke Thielke som udgangspunkt var så stærk og sensitiv og kyndig en læser, som han vitterlig er”